De tre steder kloakken typisk svigter i et ældre parcelhus

Materialet fortæller meget om risikoen

Kloakledninger fra den periode er typisk støbt i beton og samlet i muffer, hvor det ene rør stikkes ind i det næste. Samlingerne er tætnet med materialer, der ældes, og de har ikke den fleksibilitet, moderne plastledninger har. Når jorden omkring dem bevæger sig, og det gør den med frost, tørke og trafik ovenpå, giver samlingerne gradvist efter.

Det er derfor, problemer ofte optræder på hele vejen på én gang. Husene er bygget samtidig, rørene er af samme type, og de nedbrydes i nogenlunde samme tempo. Hører man, at naboen har fået gravet op, er det værd at være opmærksom.

Nyere ejendomme med plastledninger har ikke samme problem. Her er en skade som regel en enkeltstående hændelse, ofte forårsaget af gravearbejde, tunge køretøjer eller sætninger i dårligt komprimeret jord.

Første sted er samlingerne

Den klassiske skade er en muffesamling, der er gledet fra hinanden eller revnet. Der behøver ikke at være meget til, før vandet begynder at sive ud i stedet for at løbe videre, og udefra kan man ikke se noget som helst.

Til gengæld sker der noget under jorden hele tiden. Vandet skyller jorden væk omkring røret, og over nogle år giver det en lavning. Den viser sig som fliser, der har sat sig, eller som et sted i græsplænen, hvor vandet bliver stående efter regn. Netop sætninger, der følger en linje frem for at ligge som en klump, er et stærkt fingerpeg om, hvor ledningen løber.

En utæt samling er også vejen ind for rødder og vejen op for rotter. Begge dele søger vand, og begge dele udnytter den åbning, der allerede er der.

Andet sted er faldet

En kloakledning skal have et jævnt fald hele vejen. Er en strækning sunket, opstår der en lavning, hvor spildevandet står stille. Det giver aflejringer, og aflejringer giver tilstopninger.

Det kendetegn, man skal lægge mærke til, er gentagelsen. En almindelig tilstopning forsvinder, når den er fjernet. En tilstopning, der kommer igen på samme sted få uger efter en rensning, er som regel ikke en tilstopning, men en lavning. Spuling hjælper, men kun til næste gang.

Tredje sted er udluftningen

Et kloaksystem skal kunne trække luft, normalt gennem en udluftning over taget. Er den stoppet til af blade, fuglereder eller isdannelse, udlignes trykket i stedet gennem husets afløb. Resultatet er vandlåse, der suges tomme, og gurglelyde i ét afløb, når et andet bruges.

Det er også den hyppigste forklaring, når der opstår kloaklugt flere steder i huset på én gang. Er lugten derimod begrænset til ét sjældent brugt gulvafløb, er årsagen som regel bare en udtørret vandlås, og den løser man selv med en spand vand.

Hvad man selv kan holde øje med

Man behøver ikke fagkundskab for at spotte de tidlige tegn. Gå en tur rundt om huset efter en kraftig regn og se, om der står vand steder, hvor der ikke plejer at gøre det. Kig efter fliser, der har sat sig, og efter lavninger i plænen. Løft dækslet på rensebrønden og se, om der står vand i den, når der ikke bruges vand i huset.

Lyt også. Kradselyde i rørene om natten, og gurglen fra et afløb når vaskemaskinen tømmer, er begge signaler om, at noget ikke er, som det skal være.

Endelig er det værd at holde øje med træer og hække. Rødder søger vand, og poppel, pil, birk og el er de klassiske syndere sammen med thuja- og ligusterhække tæt på skel. Et rodnet strækker sig typisk mindst lige så langt ud, som træet er højt.

Timingen betyder mere end noget andet

Den dyre version af et kloakproblem er sjældent selve skaden. Den er alt det, der er bygget ovenpå i mellemtiden. En revnet samling under en græsplæne er en overskuelig opgave. Den samme samling under en nylagt flisebelægning eller en tilbygning er noget ganske andet.

Derfor er det fornuftigt at få set på rørene, inden der lægges nyt oven på dem. Står et haveprojekt for døren, skal der bygges til, eller skal huset sælges, er der god grund til at vide, hvad der ligger under jorden. Den, der leder efter kloakservice i Skjern og resten af Vestjylland, vil i øvrigt opleve, at ventetiden er kortest uden for forårets og efterårets travle perioder.